“På en dag, der er mindre sexet end den i Viborg, der skal der bare vindes 2-0, og videre,” sagde cheftræneren til Copenhagen Sundays.
NEES EFTER SEJR: AFKLARET MED, AT DER ER TING DER SKAL BLIVE BEDRE
Efter to minutter havde Lukas Lerager banket bolden i kassen og efter 26 minutter havde Jordan Larsson også sat en smuk kasse ind. Og så cruisene F.C. København sejren hjem i de resterende – ret kedelige – 70 minutter. Det var det deres udsendte så, og cheftræner Neestrup var delvist enig, da vi sammen med resten af den skrivende presse talte med ham efter lørdagens 2-0-sejr.
“Vi vinder 2-0, forholdsvis komfortabelt, men det er lidt som om, de to hurtige mål… Det kan godt være at spillerne har et andet indtryk inde på banen, men som jeg siger til dem i pausen: Jeg føler I er ved at spille en kamp på 80 procent. Jeg synes vi giver for mange dødbolde væk og overlader lidt for meget initiativ i første halvleg. Sådan er det, det er det der typisk kan ske, når du spiller hver tredje dag, som vi gør nu her, og du kommer til at rotere meget. Meget tilfreds med at vi i de her tre kampe har fjernet mange minutter fra Elyounoussi, Corner, Delaney, også Huescas i dag, Aschouri, i dag. Det kan vise sig at være rigtig vigtigt om nogle uger. Vigtigt vi fortsætter med at vinde, og vigtigt, at vi har åbnet sæsonen, resultatmæssigt, perfekt. Og så er jeg afklaret med, at der er ting der skal blive bedre. Ligesom sidste år,” sagde Jacob Neestrup, da han i mixed zone blev bedt om at give sin udlægning af kampen.
–Hvor meget tænker du over at balancere den her rotation?
“Jeg tænker over hvert minut, hele tiden, for det er der det gør at vi kan holde os friske, have en trup med ejerskab, og giver mest mulig mulighed for at have skadesfri spillere. Og så vil der være nogen andre relationer, end hvis du spillede med de samme 11-12-13 hver gang, som ikke vil sidde i skabet. Og et synes jeg er typisk kendetegnende for den her periode, hvor du spiller hver tredje-fjerde dag, hvor vi alle sammen godt ved at de der kval-kampe de betyder ALT,” sagde Nees.
–Er det svært at forklare over for spillerne…
“Næ!”.
–Jeg så du lige havde fat i Achouri efter kampen…
“Nej, nej, overhovedet ikke. Vi skulle bare lige blive gode venner igen,” grinede cheftræneren.
“Der er ikke noget. Vi har et fantastisk forhold, men vi er også to mennesker med meget stort temperament. Og det er også fair nok, at man ikke altid er ting med træneren,” tilføjede Nees.
–Er du tilfreds med jeres anden halvleg?
“Det kommer an på med hvad… Altså, den er jo ekstremt kontrolleret, men måske kedelig… Men… hvor mange af de her sejre fik vi i efteråret, sidste år, hvor det var kedeligt. Det er jo ikke sådan lige, at man sidder med fornemmelsen af et de (Vejle, red.) løber ned og scorer om lidt. Vi kan score flere mål på dem på omstillingerne, end v gør, men vi må også anerkende dem! Jeg kommer til at holde af det her Vejle-hold. Det kan jeg lige så godt sige. Mange boldsikre spillere, mange drillepinde, der ikke giver klatten væk. Duelund, Hjulsager, Christian Sørensen – som vi kender – det er et godt hold! Et rigtig godt hold. Så det var fint. Man kan godt mærke, at de kommer med en masse erfaring. Det er jo ikke et nybegynderhold vi møder i dag. Og du kan også godt mærke, at det er en klub, hvor der er sindssygt meget positivitet omkring, så dem glæder jeg mig til at følge,” sagde Jacob Neestrup.
–Thomas Delaney var lidt inde på, at Christian Sørensen havde været lidt et fokuspunkt inden kampen, med hans lange indkast og hans lange fod…
“Ja ja, men det ved vi jo, hvad han kan og hvad han ikke kan. Og det er klart, jeg tror ikke jeg generer nogen ved at sige at han er en my eller tusind bedre med end uden bold, så det er jo klart, at det er en rigtig, rigtig dygtig spiller, der er rolig. Han er svær at få til at stresse , og så har han en fod og et kast, som jo… lidt som i NFL – hvis man kunne skifte en kicker ind, så kunne han jo have en karriere til han blev lagt i graven, hvis den pludselig blev opfundet i fodbold,” sagde Neestrup.
–Sidst vi stod her, Nees, der spurgte jeg dig om nogle af de midtbanespillere, som I ikke har så lang kontrakt med på. Én af dem det er Lukas Lerager. Kan du sige lidt om, hvad du ser fra ham i dag?
“Ja, det kan jeg godt – jeg synes jo han går ind og giver det, at han gi’r et mål, han giver nærkampsstyrke, han stjæler sindssygt mange bolde derinde. Nu var det Lukas isoleret, hvis du tager Lukas og Thomas, det de skulle ind og bidrage med – i sådan periode, hvor du spiller så mange kampe – der skulle de ind med noget “kæft, trit og retning”! Og jeg kan godt lide at spille med to trænere som centrale midtbanespillere. Det synes jeg de gjorde, som de skulle. Og så ved jeg god, at der er noget de re bedre til og mindre gode til, end andre, men de de skal i sådan en kamp her det er bare at sørge for, at toget det kører derudaf, på en dag, der er mindre sexet end den i Viborg, der skal der bare vindes 2-0, og videre,” sagde Nees.
–Og så skal jeg spørge – skal han forlænges?
“Jeg vil ikke stå og snakke om det her. Der er dialog mellem Sune (Smith-Nielsen, red.) og hans bagland. Det er det eneste jeg kan sige,” sagde Jacob Neestrup.
Ifølge Copenhagen Sundays oplysninger har Lerager-lejren ikke været imponeret over det de er blevet præsenteret for fra FCK, så tiden må vise om parterne kan blive enige. Lukas Lerager viste i hvert fald lørdag, hvorfor mange fans gerne ser ham forlænget hurtigst muligt.
Løvernes næste optræden er returopgøret mod FC Drita, ude i Kosovo, i Champions Leagues anden kval-runde, tirsdag kl. 20.00.
Fotos: Copenhagen Sundays.
#fcklive #sldk #fckvb #fckøbenhavn #fck #copenhagensundays #superligaen